Anlæg af græsplæne

Anlægning af græsplæne – sådan gør du!

Det kræver ikke meget tid at passe en græsplæne, men alligevel er en flot og veltrimmet græsplæne super smuk, og passer godt til alle boligtyper.

En af de mest væsentlige ting at tage højde for er årstiden, når man skal anlægge en græsplæne. Man siger at det bedste tidspunkt at så græs på, er omkring august/september. Det skyldes at jorden stadig er lun, og der på den tid regner en del. På den måde får græsfrøene godt med vand, sådan de nemmere kan spire.

Såtidspunktet er naturligvis ikke den eneste ting der skal være styr på, når du skal anlægge en ny græsplæne, men også valg af frø. Du skal nemlig gøre op med dig selv, hvilken type græsplæne du godt kunne tænke dig (robust, romantisk eller ukrudtsfri). Ikke nok med det, så er der også nogle græssorter som egner sig bedre til din have end andre. Der findes nemlig græsfrøblandinger som egner sig bedst til forskellige typer haver/arealer. De græsfrøblandinger man køber, er ofte blandinger som består af forskellige sorter. Disse græsfrøblandinger indeholder sorter som bedst gror under bestemte forhold. Derfor er der nogle græsfrøblandinger, som bedst egner sig til f.eks. haver med meget skygge.

 

Klargøringen af arealet

Når der er styr på de to overstående ting, skal man have gjort arealet klar. Det er især vigtigt at få en jævn og lige græsplæne. Det skyldes både udseendet, men også for at få en jævn vækst i græsplænen. Samtidig er det også vigtigt, at jorden er let og lufttig. Et areal som har lagt i mange år, eller som der har kørt mange tunge maskiner hen over, vil nemlig være meget sammenpresset. For at løse det problem, fræser man typisk jorden, og på den måde give jorden mere luft. Derudover er den også nemmere at gøre jævn, hvis man har fræset jorden. Det er klart at man ikke kan gøre et areal hundrede procent jævnt, men man kan komme meget tæt på, hvis man påfylder lidt muld ved de værste ujævnheder.

Når man har jævnet sit areal, river man det godt igennem, hvor man fjerner eventuelle sten.

Dernæst spreder man et jævnt lag græsfrø ud på sit areal, hvor man derefter river arealet igennem en gang til. På den måde, får man blandet frøene godt med jorden.

Til sidst tromler man jorden, så den bliver fast, og frøene får derved en god jordkontakt. Hvis jorden er tør, kan det være en god idé at vande sit areal, da det vil fremme spiringen.

Læs også: Hvordan får man en pæn græsplæne?

Slip for besværet

Hvis du ikke har så grønne fingre eller erfaring med anlægning af græsplæner, kan det være en fornuftig idé at få en anlægsgartner til at klare opgaven. At skulle betale sig fra det, vil også kunne ses på det færdige resultat.

De forskellige anlægsgartnere kan variere meget i pris, og alt efter din beliggenhed i forhold til anlægsgartneren, vil det også påvirke prisen. Det kan derfor være en god idé at gå på tilbudsjagt. Men i stedet for at lede internettet tyndt, anbefaler vi at bruge byggeentreprisen.dk til at finde det bedste tilbud til nettop din opgave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *